Derfor skal du mobiloptimere din webshop

Det har aldrig været vigtigere end i dag, at sikre at din webshop er mobiloptimeret. 

Kundernes forventninger til at kunne bruge mobilen når de shopper online, vokser i takt med at smartphones og tablets bliver en større og større integreret del af vores hverdag. Hvis du som webshopejer gerne vil tilpasse dig dine kunders behov og forventninger, er det derfor vigtigt at sørge for at din webshops design og funktionalitet fungerer optimalt på alle platforme, for at gøre webshoppens produkter så let tilgængelig for dine kunder som muligt.  

Læs med videre, hvor vi gør dig klogere på, hvorfor det er vigtigt at mobiloptimere din webshop.  

Giv dine kunder en god brugeroplevelse, også på mobilen 

Når man besøger en webshop der ikke er mobiloptimeret med mobilen, kommer man på overarbejde. Du har sikkert selv prøvet det og ved hvad vi snakker om. Man zoomer ind og ud for at læse tekst og se billeder af produkter og scroller forvirret rundt på siden, for til sidst at opgive og forlade siden. Da vi ofte er på farten, bliver vores tålmodighed hurtigt opbrugt og vi er derfor tilbøjelige til at forlade sider, der er besværlige. En dårlig brugeroplevelse resulterer i at vi ikke besøger samme side igen og du mister derfor online salg, hvis ikke din webshop er mobiloptimeret.  

Google favoriserer mobilvenlige sider  

For Google har det længe været vigtigt at have en mobiloptimeret side, da det sikrer brugeroplevelsen for det voksende antal mobilbrugere. Derfor har Google også ændret sin algoritme til at favorisere mobilvenlige sider i søgeresultaterne og det er derfor en vigtig del af din webshops SEO. Din webshops placering i søgeresultaterne afhænger altså af, hvor mobilvenlig din webshop er.  

Større mulighed for salg  

Danmark er det land i verden, hvor flest ejer en smartphone og de fleste har altid deres mobil ved hånden, hvilket gør mobilen til en nem og bekvemmelig betalingsmetode.  

Markedet for mobilebetalingsmetoder er vokset markant de seneste år, og det ser ud til at dette kun er begyndelsen. I 2017 ejede 88,6% af danskerne en Smartphone og i dag foretrækker 23% procent af danskerne mobilebetalingsmetoder, som fx MobilePay som betalingsmiddel når de handler online. Desuden, estimeres det, at mobilhandel i 2020 vil udgøre 45 procent af de samlede e-handelsindtægter. Tendensen viser os at forbrugerne søger mod betalingsmetoder, der giver dem en hurtig og tryg købsoplevelse, da mobilbetalinger som regel kræver en mindre indsats. Som webshopejer må du derfor sørge for at det er nemt, hurtigt og sikkert, at handle på din webshop fra en smartphone eller tablet, hvis du ønsker at øge dit salg nu og i fremtiden. Du kan læse mere om vigtigheden i at tilbyde dine kunder mobilbetalinger i vores indlæg her

Hos Swiipe har vi sikret at mobiloptimere det mest sårbare sted, nemlig checkouttet. Vores mål er at forbedre købsoplevelsen for kunderne og øge salgskonvertering ved at gøre købsprocessen så nem, sikker og hurtig som muligt. Vi har derfor udviklet et brugervenligt og mobiloptimeret checkout, du ved hjælp af et simpelt plugin, kan integrere på din webshop. Du kan læse mere om Swiipe checkout her

Konkrete fordele ved en mobiloptimeret webshop 

Med dette blogindlæg håber vi på at have givet dig et bedre overblik over, hvorfor du bør mobiloptimere din webshop. Her får du igen et hurtigt overblik over fordelene:  

  • Tilpasset kundernes behov: Det skal være muligt for dine kunder at finde og købe dine produkter, når de har tid og lyst   
  • Dine kunder kommer igen: Ved at skabe en brugervenlig webshop der er nem og let at navigere i, styrker du brugeroplevelsen og sikrer, at dine kunder kommer tilbage 
  • Øget konvertering – nu og i fremtiden: Du udvider din kundebase ved at gøre dine produkter tilgængelig for alle med internetadgang, uanset hvor de er 
  • Konkurrencedygtighed: Med en mobiloptimeret hjemmeside bliver du favoriseret af Google, hvilket gør dig mere synlig og attraktiv for potentielle kunder  

Få en mobiloptimeret webshop 

Med nye skiftende mobilenheder, er det nødvendigt at have en mobilvenlig og optimeret webshop. Som webshopejer skal du sætte dig ind i, hvordan dit indhold vises i forskellige enheder og optimere der hvor det er nødvendigt, for at sikre den bedst mulige oplevelse når kunderne besøger din webshop. At være mobiloptimeret øger din webshops præstation, ved at den bliver lettere tilgængelig og hjælper med at opbygge troværdighed. Mobiloptimerede webshops giver desuden mulighed for at nå flere kunder med en hurtigere hastighed, hvilket øger kundetilfredsheden og salg.  

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan mobiloptimere din webshop bedst muligt, har vi lavet en guide, der kort giver forslag til, hvordan du kan få din webshop til at spille optimalt på alle enheder. 

Så hvad venter du på? Kom i gang med vores guide her

Share on facebook
Share on linkedin