Home » Microsoft trækker Internet Explorer tilbage i 2022

Microsoft trækker Internet Explorer tilbage i 2022

Microsoft har netop annonceret at de ikke længere vil understøtte Internet Explorer fra juni 2022 efter browseren har eksisteret i mere end 25 år. Microsoft har i lang tid anbefalet Microsoft Edge som erstatning for Internet Explorer og i 2022 bliver stikket altså trukket helt. 

Hvad betyder det for mine kunder, som shopper via Internet Explorer?

Hos Swiipe, har vi valgt at kunder kan fortsætte med at foretage ordrer i Internet Explorer, men det bliver vist i webshoppens eget native check-out, som ikke er det optimerede Swiipe Checkout og derved fortsat kunne modtage betalinger på Internet Explorer platforme. Det betyder at kunder indtil juni 2022, fortsat kan foretage betalinger via Swiipe i din webshop.  

Derudover vil det også fortsat være muligt for dine kunder at åbne betalingslinks i Internet Explorer.

Modsat har MobilePay valgt ikke at understøtte Internet Explorer, og de henviser derfor til at kunder benytter en anden browser. Swiipe viser således ikke MobilePay som betalingsmulighed på Internet Explorer browsere. 

Statistik over brugere af Microsoft Internet Explorer

Hvad kan jeg gøre for mine kunder? 

Antallet af Internet Explorer brugere har længe været meget lavt til fordel for browsere som Chrome, Safari og Microsoft Edge. Dette ses også i at det blot er 1% af danske internetbrugere, som benytter browseren. For mere dybdegående tal vedrørende danske internetbrugeres browser vaner, henvises til Statcounter

Med baggrund i det lave brugerantal på Internet Explorer og at mange services slet ikke understøttes på Internet Explorer, vil der ikke være grund til selvstændigt at informere dine besøgende om at platformen udgår.  

Hvis du vil læse mere om tilbagetrækningen af Microsoft Internet Explorer kan du gøre dette, her.