4 trin til en optimeret købsoplevelse

Julen er ovre os – og hvilken bedre anledning at give dine kunder den allerbedste online købsoplevelse?  

For ikke nok med at julehandlen er rykket mere og mere online gennem tiden, så har de nye restriktioner sat endnu et skub væk fra den fysiske handel og hen mod den online. Derfor vil din webshop i den kommende tid formentlig opleve et øget antal besøgende, som forhåbentlig bliver til betalende kunder. 

Det forholder sig fortsat sådan at den gennemsnitlige forladte varekurv ligger på 68,8%. Hvilket er ensbetydende med at efter dine kunder har været gennem besværet med at finde produktet og dernæst tilføjet det til deres kurv, så vælger hele 2 ud af 3 forbrugere at opgive deres køb.  

For at øge dine chancer for at få dine besøgende til at blive betalende kunder, kommer vi i dette indlæg ind på 4 steps som du nemt og hurtigt kan implementere på din webshop, nemlig:  

  • Sørg for at kunden ikke møder uforudsete omkostninger i checkoutet 
  • Sørg for at kunder kan købe via gæsteprofiler, og ikke skal have en profil på din webshop 
  • Sørg for at have en kort og simplificeret købsproces 

  • Sørg for at dine kunder stoler på din webshop, og dermed tør købe derigennem 

Uforudsete omkostninger 

Forskningsinstituttet for online brugervenlighed, Baymard Institute, har undersøgt de mest almindelige grunde til hvorfor kunderne forlader indkøbskurven.  

Den største af grundende til en forladt indkøbskurv, er ifølge 50% af respondenterne at enten fragt eller andre gebyrer er for høje, og de bliver dermed set som en uforudset omkostning.  

Du skal derfor som webshopejer sørge for ikke at have for mange, og for dyre, ekstra omkostninger i slutningen af købsprocessen. Vejled gerne dine kunder om fragtpriser, og hav gerne flere muligheder, i forskellige prisklasser for at imødekomme dine kunders ønsker. For dine kunder vil måske gerne gå til den tætteste pakkeshop i stedet for at få hjemmelevering, hvis de kan spare en del af prisen. 

Gæsteprofiler 

Vi kan ikke komme udenom at det selvfølgelig er rart for webshoppen at have faste kunder, med faste profiler, både i forhold til at gøre næste købsproces nemmere for kunden hvis de er logget ind, og for generelt at tilføje mere værdi til kunden.  

Men det forholder sig desværre sådan at hele 28% vælger at forlade en webshop, hvis webshoppen vil have kunden til at oprette en kundeprofil for at foretage købet.  

Du skal derfor som webshopejer sørge for at tilbyde kunder at handle via en gæsteprofil, så de ikke skal oprette en profil for at handle. Dernæst kan du opfordre alle til at oprette en kundeprofil og fortælle om de fordele der er ved at have en profil hos din webshop, på den måde giver du dine kunder valget og undgår den høje frafaldsrate.  

Lang og kompliceret købsproces 

21% af forbrugere som vælger at opgive deres køb, gør det grundet webshoppens lange og komplicerede checkout proces. Det er nemlig sådan at de standardkøbssider som findes på platforme som WooCommerce, Magento 1 og Magento 2 sagtens kan optimeres.  

Som udgangspunkt er det en god idé at du som webshopejer forsøger at gå gennem købsprocessen på din webshop, og se om det hele giver mening. Eller om der er nogle felter du kan fjerne. For jo mere du kan simplificere processen, jo bedre en oplevelse giver du dine kunder. 

Dernæst kan du også kigge på optimeringen af dit checkout, hvor der specielt er to essentielle områder som du kan optimere på. 

  • Reducer antallet af udfyldningsfelter 
    Tilbyd et One-Click-Buy checkout, eller opdater dit checkout så det kræver så få trin som muligt for dine kunder at udfylde deres oplysninger. 
  • Simplificer dit checkout 
    Et lækkert og enkelt design fungerer bare bedre, da det skaber overblik og giver dine kunder en følelse af tryghed. 

Hos Swiipe har vi netop lavet et plugin der optimerer dit checkout på alle parametre, så det sikrer din webshop den bedste konvertering. Du kan også læse her, hvor vi tidligere har skrevet om hvordan man nemt og hurtigt får et optimeret checkout-flow.

Billede til blogpost om juleshopping af Swiipe Checkout som viser et minimalt brug af input-felter

Vis din webshops troværdighed 

Selvom vi ser en øget mængde handel på nettet, findes der fortsat folk som nemt kan tvivle på webshoppens troværdighed, og de vil derfor holde igen med at foretage køb og indtaste deres kortoplysninger.  

Hele 17% vælger at forlade en webshop, fordi de ikke stoler på webstedet. 

En måde hvorpå du kan få din webshops troværdighed vist frem, er ved at opbygge en kunderelation via Trustpilot eller lignende platforme, hvor nye kunder nemt og hurtigt kan se andre kunders anmeldelser af din webshop. 

Derudover findes der også diverse badges og mærker, som f.eks. e-mærket som er den danske certificeringsordning for webshops. Ved at få badges, som e-mærket, på din webshop kan dine kunder se at der er en garanti for en sikker nethandel.  

Opsummering 

Ved at følge disse 4 steps kan du altså minimere antallet af kunder som forlader indkøbskurven, og sørge for at dine besøgende bliver til betalende kunder. Og der er i denne juletid mange kunder at nå, for de nyeste tal fra FDIH viser at mere end 68% af danskerne forventer at købe årets julegaver på nettet.  

Hos Swiipe ønsker vi dig en og dine nærmeste en glædelig jul, med håbet om et godt og lykkebringende nytår. 

Del på facebook
Del på linkedin